Zoran Tosic er efter sigende stor Manchester United-fan, men alligevel er den serbiske kantspiller efter halvandet år i klubben klar til at droppe United.
Tosic har så godt som ingen chancer fået siden skiftet fra Partizan Beograd i januar sidste år, og idet han har fundet fodboldlykken som lejesvend i FC Køln, har han udtrykt ønske om at komme væk fra Old Trafford hurtigst muligt.
I FC Køln har ledelsen opfattet storspillende Tosic” signaler, og den 23-årige landsholdsspiller indgår også i klubbens planer for næste sæson.
“Hvis United gerne vil forlænge vores lejemål, så er det topprioritet at få sikret Tosic for næste sæson. Han nyder at være i Køln og er vores eneste trumfkort i forhold til vores konkurrenter. Han er et es, som vi gerne vil beholde,” siger Kølns boss Michael Meier til Kicker.
Tosic har scoret fem mål i de seneste fem kampe.