Kollektiv nedsmeltning da United tabte til Watford

Manchester United leverede en forfærdelig præstation, da man tabte til oprykkerne fra Watford, der inden kampen befandt sig på Premier Leagues 17. plads.

Allerede i første halvleg tegnede det sig til at blive en lang eftermiddag for Manchester United.

Efter syv minutters var den gal, da Scott McTominay begik straffespark, efter Bruno Fernandes bragte United-defensiven i forlegenhed med et dårligt forsøg på at lave et sideskifte, der siden ledte til en friløber for Watford. 

Watfords Ismaila Sarr formøblede dog chancen for at bringe hjemmeholdet i front. De Gea reddede straffesparket, der siden skulle sparkes om efter VAR-gennemsyn. Billederne viste, at både United – og Watford-spillere befandt sig i feltet.

Derfor Havde Sarr endnu et forsøg, som de Gea endnu engang stoppede. Denne gang ved hjælp af benene, som han blokerede det centralt placerede straffespark med. 

Efter 27 minutter gjorde den tidligere United-spiller Joshua King det til 1-0 for Watford, efter han med indersiden kunne eksekvere et fladt indlæg fra Emmanuel Dennis på Watford-kanten, der havde opsnappet bolden i Uniteds felt efter en tvivlsom hovedstødsclearing af Wan-Bissaka.

I det 43. minut tog Ismaila Sarr revanche for sine brændte straffespark og scorede til 2-0, da Watford kombinerede sig igennem højre side, hvor man siden fandt Sarr stående fuldstændig umarkeret med en cutback-aflevering. Senegaleseren eksekverede sikkert med en afslutning i det lange hjørne.

Donny Van de Beek blev skiftet ind til anden halvleg, efter en første halvleg, hvor Watford var dominerende – og ind kom en flyvende hollænder, da Sancho lagde en bold ind i feltet, som Ronaldo headede tilbage i feltet til Donny Van de Beek, der pandede bolden i mål. 2-1.

Bedst som man troede, at United kunne få lagt det afgørende tryk til sidst i kampen, gjorde Harry Maguire betingelserne besværlige for sine holdkammerater, da han modtog sin anden advarsel i det 69. minut og blev sendt tidligt i bad, efter han som bagerste mand driblede sig i problemer og måtte se sig nødsaget til at begå hårdt frispark.

United formåede efter udvisningen at tilspille sig to store chancer, men i sidste ende var det Watford, der endnu en gang kunne score, da Joao Pedro først scorede til 3-1, og siden gjorde Emmanuel Dennis ydmygelsen total, da han scorede til 4-1

Kampens resultat: 
Watford 4-1 Manchester United

Målscorer(e): 
Joshua King 27’

Ismaila Sarr 43’

Donny Van de Beek 50’

Joao Pedro 90+5′

Emmanuel Dennis 90+5′

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Greenwood ikke med mod Watford - testet positiv for COVID-19

Næste artikel

Fernandes: Det er også vores skyld - ikke kun trænerens

ANNONCE