Kun Carrick og Shaw ude

Louis van Gaal gav på dagens pressemøde en opdatering på de skadede spillere. Der er ikke nye skader siden sidst.

Louis van Gaal gjorde det under dagens pressemøde klart, at ikke flere spillere er blevet skadede. Efter en helt forfærdelig start på sæsonen med et vanvittigt antal skader, kan manageren nu begynde at vælge fra en skadesfri trup.

– Kun Michael Carrick er skadet. Luke Shaw har selvfølgelig karantæne til den kommende kamp, så jeg må vælge blandt resten, siger LVG til MUTV.

– Igår spillede jeg med 4 førsteholdsspillere på U 21 holdet, for at give dem kamptræning. Vi bliver nødt til at se, hvordan spillerne har restitueret ovenpå West Ham kampen, for det var en hård kamp.

Med kun de to spillere ude, bliver det spændende at se, hvordan Louis van Gaal blander kortene til onsdagens hjemmekamp mod Burnley.

Forrige artikel

LVG: Di Maria skal tilvænne sig

Næste artikel

Louis van Gaal lavede en "Benitez"

ANNONCE