Louis van Gaal lavede en “Benitez”

Louis van Gaal tog noter og grafer i brug ved dagens pressemøde.

Pressens dækning af Manchester United kan være ret forudsigelig. Det beviste Louis van Gaal godt og grundigt i dag, da han med både notater og grafer svarede igen på spørgsmål fra pressen.

Anledningen var Sam Allardyces udtalelser efter søndagens uafgjorte kamp, hvor “Big Sam” kritiserede Manchester United for bare at spille med lange bolde:

– I sidste ende kunne vi ikke håndtere Uniteds lange bolde – de skød den bare frem og håbede på det bedste. Det er ikke sådan, du normalt ser United spille, men det fungerede for dem i sidste ende, sagde West Ham-manageren efter søndagens kamp. 

Udtalelserne var faldet pressen for brystet, så derfor var Louis van Gaal godt klædt på ved pressemødet som du kan se herunder.

– Når en kollega siger sådan noget, så må man jo se på dataen og sætte dataen i den rette kontekst. Kan man have en boldbessiddelse på 60% og spille med lange bolde? 

– Fordi jeg allerede forventede dette spørgsmål, så har jeg taget en udskrift af dataen fra kampen og kan kun sige at det ikke er en god forståelse af dataen af Big Sam. Det er ellers ikke så svært at læse. Kigger du på dataen, så vil du se at vi ganske rigtige lavede mange lange afleveringer, men de skete på tvær af banen. Ikke op til angriberne. På tværs af banen for at fordele spillet.

-Jeg er ked af at skulle sige det, men vi spiller for at have bolden hos os og efter 70 minutter var det ikke lykkedes os, på trods af flere chancer i anden halvleg. Så derfor skiftede jeg spilletstilen. Og selvfølgelig, når man har Marouane Fellainis kvaliteter på sit hold, så spillede vi bolden længere frem og scorede på den måde. Så jeg synes beslutningen var god som manager.

Herefter tog Louis van Gaal fodboldstatistiske grafer i brug, som han glædelig delte ud til den spørgende journalist med opfordringen om at give det videre til Sam Allardyce.

– Når man ser på kampstatistikken, så spillede West Ham med 71% lange bolde op til angriberne og vi spillede med 49%. Du er velkommen til at tage det og give det til Big Sam, så kan han give sin en god forståelse af det.

Hele seancen gav minder om dengang hvor Rafael Benitez tog sine mange notater til brug under et pressemøde for at fortælle hele verden om sine “facts” omkring Sir Alex Ferguson. Du kan se Rafael Benitez’s pressemøde under LVGs.

Forrige artikel

Kun Carrick og Shaw ude

Næste artikel

Ny gigantisk TV-aftale i Premier League

ANNONCE