LVG: Di Maria skal tilvænne sig

Manageren er ikke i tvivl om, at Angel Di Maria vil tilvænne sig spillestilen i Premier League. Han er ikke overrasket over, at det tager lidt tid.

Uniteds rekord-signing, Angel di Maria, startede som lyn og torden i den røde trøje. Der har dog på det seneste været langt imellem de gode præstationer, hvilket fansene også er begyndt at bide mærke i.

Angel di Maria har ved flere lejligheder vist glimt af de evner, som de fleste ved han besidder, men manageren er sikker på, at der er meget mere i vente fra den argentiske stjerne.

– Di Maria skal vænne sig til den engelske spillestil. Der er høj standard i alle kampene, og det er den store forskel fra de andre ligaer. Jeg er helt overbevist om, at han nok skal klare tilvænningen, siger LVG til MUTV.

Di Maria ikke den eneste

Selvom der bliver talt meget i medierne om Di Maria, og de åbenlyse problemmer han har haft, så er han ikke den eneste spiller i truppen, som vi kan forvente os mere af.

– Man kan altid forbedre sig. Du kan aldrig have en perfekt kamp, som jeg også har sagt tidligere. Alle hold og spillere skal forbedre sig, det er jo derfor vi træner hver dag.

– Jeg er glad for resultaterne indtil videre, men selvfølgelig skal vi blive bedre. Det har vi talt om siden min første dag i Manchester United.

Forrige artikel

United forlænger med McNair

Næste artikel

Kun Carrick og Shaw ude

ANNONCE