Dermed lader det til, at den polske landsholdsmålmand er fremtidens mand i Sir Alex Fergusons bog. Den tidligere West Bromwich-spiller havde nemlig i forvejen kontrakt til 2010 med de engelske mestre, hvorfor udspillet næppe kan tolkes på en anden måde.
Det var da også en glad Kuszczak, der forklarede, hvorfor han valgte at skrive under på kontraktforlængelsen:
”At klubben vælger at tilbyde mig en forlængelse på yderligere to år viser, at de og Sir Alex Ferguson stoler på mig, og støtter mig. Jeg er vildt glad, for jeg har haft en fantastisk tid her indtil videre, men der er stadig meget at bevise, og jeg vil blive ved med at arbejde hårdt for min plads på dette eminente hold.”
Kuszczak fik en del kampe for førsteholdet sidste år, og Sir Alex Ferguson udtalte forud for starten af denne sæson, at kampen om pladsen mellem stængerne var vidt åben. Indtil videre har Edwin van der Sar dog startet i alle kampene.