Lettet Sanchez: Det har været en hård start i United

Alexis Sanchez, som blev en af heltene i lørdagens FA Cup-kamp over Spurs, indrømmer, at skiftet til Old Trafford har været svær. Derfor er han lykkelig over sit mål, sin præstation og sejren på Wembley.

Den tidligere Arsenal-spiller har haft svært ved at gøre den helt store forskel for Manchester United, efter at han blev hentet til klubben i januar. Men i gårsdagens FA Cup-semfinale mod Tottenham viste han sig fra sin bedste side med et flot hovedstødsmål og en fremragende præstation. 

Det letter chileneren, der samtidig sender lidt af en stikpille afsted mod sin tidligere klub. 

– Det er sandt, det har været meget hårdt for mig at komme til en storklub, siger Alexis Sanchez ifølge Daily Mirror. 

– Så i dag (i går, red.) er jeg meget glad for holdpræstationen, for målet og for den attitude, som vi udstrålede hele vejen igennem. 

Den 29-årige tilføjede dog også, at han har sendt en SMS-besked til den snart pensionerede Arsenal-manager Arsene Wenger og takket ham. 

– Det er trist, at han stopper, for han er en fodboldlegende. Jeg har kun pæne ting at sige om ham, siger Alexis Sanchez. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Herrera: United er titler og finaler

Næste artikel

Lukaku vil vinde Premier League

ANNONCE