Liga Cuppen er speciel for Evra

– Liga Cuppen er speciel for mig, da det var det første trofæ jeg vandt med United, siger Evra.

Han vil formentlig ikke selv være med i aften, alligevel mener franske Patrice Evra, at Liga Cuppen er en vigtig turnering for United.

– Jeg husker at jeg på bussen efter sejren i 2006 sagde til chefen, at det var fantastisk. Jeg havde været her i to måneder, og allerede vundet mit første trofæ. Jeg husker ganske godt det øjeblik, og det første trofæ er altid vigtig for spillere. Det er ligegyldigt om det er Community Shield, FA Cuppen, ligaen eller Capital One Cuppen, når du først har vundet en titel, er du en vinder, siger Evra.

Patrice Evra var ikke med i første runde af turneringen, her var det hollandske Alexander Büttner der i stedet spillede venstreback. Det ventes også at vare scenariet i aften mod Norwich. Men uanset hvem der spiller, er turneringen vigtig for Evra og United.

– Det er et vigtigt trofæ for os, og en glimrende turnering at være med i. Det er en vi altid vil vinde. Det er underordnet hvem der spiller, om det er de ældre erfarne spillere eller de unge talenter, Manchester United vil altid vinde. Alle i klubben har den her vindermentalitet, og det er vores mål at vinde i aften, siger Evra i følge manutd.com.
 

Forrige artikel

Rygte: Anderson på vej ud

Næste artikel

Lindegaard og Zaha med fra start mod Norwich

ANNONCE