Lindegaard ikke klar til Stoke

Den kommende Manchester United-målmand Anders Lindegaard er gået i gang med sin karriere i sin kommende klub, hvor han i sidste uge begyndte træningen….

Den kommende Manchester United-målmand Anders Lindegaard er gået i gang med sin karriere i sin kommende klub, hvor han i sidste uge begyndte træningen.

Transfervinduet åbner den 1. januar, men danskeren har fået lov til at træne med i United før tid – og var også med til førsteholdets julefrokost i søndags.
Men Lindegaard når alligevel ikke at blive officiel Manchester United-spiller før et stykke ind i det nye år.

På grund af nytåret så vil hans spilletilladelse først kunne komme i hus den 3. januar, som samtidig er national fridag i England, hvorfor den 4. januar er førstkommende mulighed i det nye år. Det er samtidig kampdag for United, hvor de møder Stoke, hvilket formentlig betyder at danskeren ikke når at blive spilleberettiget til denne kamp.

Liverpool-kampen den 9. januar ser derfor ud til at være den første mulighed, hvor vi måske får danskeren at se på Uniteds holdkort.

Forrige artikel

Journalister fik skæld ud af Ferguson

Næste artikel

Ferguson afliver Beckhams drøm

ANNONCE