Manchester United har været forrygende, efter Paul Scholes er kommet tilbage, hvorfor han bør kåres til årets spiller i Premier League.
Så kontant er meldingen fra den tidligere Liverpool-spiller Alan Hansen, der i sin tid blev kendt for sin ”you don’t win anything with kids”-udtalelse.
”Han har måske kun spillet 14 kampe, men jeg synes, at Scholes er årets spiller. Han er rolig, sikker, fremragende med bolden, og en som alle på Old Trafford vil vende sig mod før en stor kamp og sige: han er en, vi kan stole på,” siger Hansen til The Telegraph.
”Det er det, som betyder noget, når programmet bliver hårdt. At man er i stand til at stole på sit hold og have spillere, som kan stole på hinanden. Det er grunden til, at United atter vil blive mestre, mens de pinte City-fans må vente endnu længere,” fortsætter Hansen.
United har otte point ned til City med seks runder tilbage af sæsonen.