Liverpool ved at snuppe forsvarsspiller

Mens Manchester United stjal Memphis Depay for næsen af Liverpool, så ser ærkerivalerne ud til at hævne sig.

Ifølge The Daily Telegraph så er Liverpool tæt på at skrive under med Southamptons forsvarsspiller Nathaniel Clyne.

Clyne har flere gange været rygtet til Manchester United, men her hvor transfervinduet for alvor har budt på daglige rygter, så synes Manchester Uniteds interesse for den engelske landsholdsspiller også at være forstummet.

I hvert fald ser det ud til at Liverpool lige nu at favorit til at hente Clyne, som ifølge avisen kommer til at koste 12,5 millioner pund.

Southampton, der vel nærmest er blevet Liverpools feederklub, har selvsagt ikke haft den store interesse i at sælge Clyne, men med bare et år tilbage af kontrakten så er det i den grad købers marked.

Så sent som i starten af maj måned skrev Sunday Times ellers at Manchester United var tæt på at sikre sig forsvarspilleren. Dengang blev et beløb på 18 millioner pund nævnt.

Allerede i 2012 skrev vi også om Manchester Uniteds interesse for Clyne, der dengang spillede for Crystal Palace. 

Forrige artikel

Avis: Ramos vil væk fra Real Madrid

Næste artikel

Dagens transferrygter

ANNONCE