Lord Snooty: Ligemeget hvem der vinder

Selvom søndagens modstander består af flere tidligere United-spillere, heriblandt manager Steve Bruce, så agter de bestemt ikke at hjælpe Manchester…

Selvom søndagens modstander består af flere tidligere United-spillere, heriblandt manager Steve Bruce, så agter de bestemt ikke at hjælpe Manchester United på vej til klubbens 19. mesterskab.

Selvom mesterskabet stadig ligger i Chelseas hænder, så kan United bevare håbet om mesterskabet hvis de vinder over Sunderland i morgen.

Men den tidligere United-spiller Kieran Richardson agter ikke at hjælpe sin tidligere klub på vej.

“Jeg er ligeglad med hvem der vinder mesterskabet. Både United og Chelsea har haft en stor sæson og hvem end der vinder det, fortjener det,” siger Richardson til Sunderland Echo.

“Jeg ved bare at det bliver en god kamp i morgen, som altid når Manchester United kommer til byen. De går efter titlen og hvis Chelsea slår Liverpool og vi slår United, så vil deres sæson være ovre. Så det kan gå hen og blive en dårlig dag for United!” siger midtbanespilleren, der i sin tid i United fik øgenavnet Lord Snooty af det ofte provokerende fanzine RedIssue. Øgenavnet, som er på navnet på en satirisk figur, fik Richardson for hans til tider arrogante og ligeglade opførsel både inden- og udenfor klubben.

Han var i 2005 blandt de spillere, som datidens anfører Roy Keane hængte ud i et interview på klubbens tv. Ireren hentede dog selvsamme spiller til Sunderland under hans trænergerning i klubben.

Udover Richardson, så spiller Phil Bardsley og Fraizer Campbell også i klubben.

Forrige artikel

Rafa: Vi skal angribe

Næste artikel

Hvad kan OldTrafford.dk gøre bedre?

ANNONCE