Luiz: Derfor grinte jeg

David Luiz hævder, at han grinte efter at være blevet sendt i jorden af Rafael, fordi Uniteds fans kaldte ham Sideshow Bob.

Det var ikke for at være skadefro over for Rafael, da David Luiz i søndagens kamp lå og grinte, efter hans landsmand blev præsenteret for det røde kort. 

Flere engelske medier, heriblandt Daily Mail, skriver i dag, at Luiz har fortalt sine holdkammerater, at han trak på smilebåndet over de tilråb, som hjemmepublikummet havde udsat ham for gennem hele kampen. 

Det skulle især være de paralleler med The Simpsons-figuren Sideshow Bob, som de engelske fans konstant drager med Luiz, der til sidst var blevet nok for Chelseas brasilianske forsvarsspiller.

Sir Alex Ferguson rasede efter kampen over Luiz’ opførsel, der ifølge ham mindede mest af alt om en døende svane. 

David Luiz’ uheldige opførsel får næppe disciplinære konsekvenser for ham.  

 

Forrige artikel

U21: United måtte nøjes trods dominans

Næste artikel

Pogba ønsker United tillykke

ANNONCE