Liverpool vidste på forhånd, at de skulle bruge en tomålssejr på Old Trafford, hvis andenpladsen – og dermed hjemmebanefordel i semifinalen – skulle i hus.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det startede som planlagt for gæsterne, for allerede efter seks minutter hamrede Jonjo Shelvey sit hold i front. Midtbanemanden fik for meget plads, og Ben Amos kunne intet stille op, da Shelvey satte bolden op i målhjørnet.
Kort tid efter blev Uniteds omstændigheder en del nemmere, da Stephen Sama blev udvist. Ryan Tunnicliffe var alene igennem, og Sama nedlagde ham som bagerste mand. Dommeren var ikke i tvivl, og Liverpool måtte fortsætte med ti mand.
Shelvey var af to omgange heldig med ikke også at blive vist ud, og Liverpool måtte i sidste ende skifte ham ud i frygt for endnu et rødt kort.
United dominerede resten af kampen, men chancerne udeblev. I anden halvleg kom tre unge, offensive talenter på banen for værterne, og det gjorde en forskel.
United havde en del forsøg efter pausen, men det var alligevel en Liverpool-spiller, der blev noteret for kampens andet mål. Marnick Vermijl var gået med frem i højre side, og han lagde bolden fladt ind i boksen. James Wilson fik den prikket, inden Jon Flanagan kom til at sende den i eget net.
Det uafgjorte resultat betyder, at United slutter som nummer to i elitegruppen. Fem point efter Tottenham og tre point foran Liverpool. United møder sidstnævnte i semifinalen på hjemmebane, mens Tottenham møder vinderen af Everton-Newcastle.
Manchester United 1-1 Liverpool
6’ 0-1, Jonjo Shelvey
82’ 1-1, Jon Flanagan (selvmål)
Udvisninger
Stephen Sama
Opstilling
Ben Amos
Marnick Vermijl – Tom Thorpe – Michele Fornasier – Reece James
Larnell Cole – Charni Ekangamene – Tyler Blackett – Jesse Lingard
Ryan Tunnicliffe
Adnan Januzaj
Bænk
Jonny Sutherland, Liam Grimshaw, Ben Pearson, Tom Lawrence, James Wilson
Udskiftninger
46’ Ud: Tyler Blackett – Ind: Tom Lawrence
69’ Ud: Adnan Januzaj – Ind: James Wilson
73’ Ud: Charni Ekangamene – Ind: Ben Pearson
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her