Tirsdag scorede Romelu Lukaku endnu engang, da Manchester United vandt med 3-0 over FC Basel i første kamp i Champions League-gruppespillet. På trods af den overbevisende sejr var Lukaku ikke helt tilfreds med præstationen.
– Vi er glade for sejren. Efter en svipser mod Stoke ville vi komme tilbage med en sejr. Spillet var ikke fantastisk, men vi vandt, siger Romelu Lukaku til BT Sport.
– Vi arbejder hårdt, alle spiller godt og scorer. Vi lukker heller ikke mange mål ind, men vi er stadig under udvikling, siger belgieren.
Lukaku har nu scoret seks mål i sine seks optrædener for United.