LVG: Vi viste fantastisk holdånd

Louis van Gaal må krediteres for en taktisk klog indskiftning efter Preston målet. Han er yderst tilfreds med spillet i anden halveg.

Det så sort ud for Louis van Gaals og hans tropper i dagens opgør mod Preston. Holdet var nede med 1-0 og spillet flød ikke. Mange kiggede måske en ekstra gang, da manageren pludselig skiftede Young ind i stedet for Falcao, men netop dette var med til at vende kampen fuldstændig på hovedet.

Spillet begyndte at flyde meget bedre, og Fellainis store fysik i angrebet var tydeligvis en for stor mundfuld for Preston forsvarerne. Manageren er tilfreds med kampens forløb, han vidste det ville blive en stor mundfuld.

– Jeg er egentlig okay tilfreds med første halveg, for jeg synes, at vi matcher den fysik de kommer med fint. En spiller som Davis er altid svær at spille overfor, siger van Gaal til BBC.

– I anden halveg får de et lidt heldigt mål, men efter det viser vi fantastisk holdånd. Det var fantastisk at være vidne til. Den taktiske indskiftning af Young bar virkelig frugt på et kritisk tidspunkt.

Fellainis fysik var som sagt en evig trussel, da belgieren kom op på en af angrebspositionerne, og det gik da heller ikke ubemærket hen ved Louis van Gaal.

– Fellaini viser jo virkelig den kropsstyrke han har. Han viser også, at han er i stand til at score mål, hvilket er meget vigtigt for holdet.

– Han siger altid, at han gerne vil spille angriber, nu fik han lov til det.

Forrige artikel

Fellaini tilfreds med kampen

Næste artikel

- Jeg er stolt af mine spillere

ANNONCE