Macari: Celtic det rigtige valg

Som vi har kunnet fortælle tidligere her på siden, skal Keane ifølge den irske tv-kanal Setanta Sports onsdag være nået til enighed med Celtic. En…

Som vi har kunnet fortælle tidligere her på siden, skal Keane ifølge den irske tv-kanal Setanta Sports onsdag være nået til enighed med Celtic. En offentliggørelse kommer indenfor to døgn, siges det.

Og tv-kanalen har allerede været i byen for at fange de første reaktioner til Keanes sandsynlige valg af barndoms-favoritklubben som karrierens sidste stoppested. Første mand de har fået fat på er Lou Macari, der hørte hjemme på Old Trafford fra 1972-84, og han er sikker på Keane har truffet det rette valg.

“Jeg tror det vil være et godt skifte for Roy. Jeg har heller ikke kunne se ham tørne ud for Bolton eller andre af de nævnte bejlere, for jeg kan ikke se ham troppe op i udeholdets farver på Old Trafford som modstander til Manchester United.”

“Jeg tror et par år i Glasgow vil være en fantastisk måde at ende en stor karriere på, og efterfølgende regner jeg med at se ham i træner- eller managerbranchen. Jeg vil ikke afvise muligheden for, at Roy en dag kan styre Celtic eller Manchester United, men som han selv tidligere har sagt, skal han have erfaring først,” udtaler Macari til Setanta Sports.

Endnu er intet officielt bekræftet fra hverken Roy Keane eller Celtics side. Den skotske storklub har tidligere på dagen fuldkommen afvist at kommentere på de tiltagende rygter.

Forrige artikel

Ekspert: Fergie fyres ikke

Næste artikel

"Deadly Doug" udfordrer United

ANNONCE