Magtdemonstration på Old Trafford

De forsvarende mestre er startet som lyn og torden fra første fløjt de sidste kampe, og den trend fortsatte de mod Arsenal. Danny Welbeck var igen blevet…

De forsvarende mestre er startet som lyn og torden fra første fløjt de sidste kampe, og den trend fortsatte de mod Arsenal. Danny Welbeck var igen blevet foretrukket foran Chicharito og Dimitar Berbatov, og efter 22 minutter viste han hvorfor. Anderson lobbede angriberen fri, og han headede sit hold i front.

Kort efter fik Arsenal en gylden mulighed for at udligne, da Jonny Evans standsede Theo Walcott i feltet. Howard Webb vurderede det til et straffespark, hvilket Robin van Persie skulle sparke, men David de Gea reddede på fin vis.

Ashley Young øgede føringen minuttet efter det brændte straffespark, og det startede et stormvejr mod Arsenals mål. Wayne Rooney gjorde det til 3-0, da han satte et frispark op i krogen.

Theo Walcott gav Arsenal en livline lige inden pausefløjtet, da han sparkede den mellem benene på David de Gea.

Efter pausen scorede Wayne Rooney igen på frispark, og det endte en periode hvor Arsenal lignede et hold på vej tilbage i opgøret. Nani lobbede den ind til 5-1 helt alene med målmanden, og lige efter blev det 6-1 ved indskiftede Ji-Sung Park.

Robin van Persie pyntede på resultatet med et kvarter igen, men Manchester United var ikke færdige, da Carl Jenkinson måtte se rødt efter at have nedlægget Ashley Young i feltet. Wayne Rooney sikrede sit sjette hattrick fra pletten.

I overtiden lukkede og slukkede Ashley Young en helt igennem fantastisk præstation, da han gik ind i banen og sparkede den i modsatte hjørne for anden gang i opgøret.

8-2. Lad os bare lade cifrene tale for sig selv.

Forrige artikel

Startopstillingen mod Arsenal

Næste artikel

Ferguson ikke helt glad for sejren

ANNONCE