Maguire: Bedøm mig på fem år

Harry Maguire, som blev hentet til Manchester United i sommers i en rekordtransfer, udtaler efter en svær resultatmæssig start i klubben, at folk først bør bedømme hans tilstedeværelse i klubben, når han har været på kontrakt i længere tid.

Manchester United og Harry Maguire har haft en svær start på dette års Premier League. Den engelske midterforsvar blev hentet til klubben som den dyreste forsvarsspiller i historien, og selvom Maguire i flere kampe personligt har leveret en række gode præstationer, bliver klubben blandt andet kritiseret for ikke at have fået mere ud af de mange transferkroner, som den har spenderet i løbet af sommeren.

Maguire har i forbindelse med udgivelsen af United-magasinet, Inside United, kommet med sit syn på, hvorledes folk bør bedømme hans præstationer i klubben.

– Om fem eller seks år kan I bedømme, om jeg har været en succes i klubben eller ej, fortæller Maguire blandt andet.

– Jeg tror på, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at jeg i løbet af de næste fem til seks år vil blive en succes. Jeg er sikker på, at vi vil få mange gode stunder her.

Medierne fokuserer ofte på, hvordan Maguires tunge prisskilt på 80 millioner pund påvirker ham. Og det samme er tilfældet i artiklen fra Inside United.

– Det generer mig overhovedet ikke. Det er noget, som jeg ikke kan påvirke (transferbeløbet der blev betalt, red.). Leicester ønskede at beholde mig, og de er i en god position som klub.

– Manchester United ønskede at købe mig, og de endte med at komme til enighed. Det er sandsynligvis en god handel for begge parter, og nu ønsker jeg kun at fokusere på mit fodbold.

Den engelske midterforsvar er en af flere spillere fra klubben, som i øjeblikket er afsted med de forskellige landshold, inden der igen skal spilles Premier League om ti dage. United spiller dog først om 11 dage, hvor ærkerivalerne fra Liverpool gæster Old Trafford.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Blog: En forsvarstale for Solskjærs unge United-hold

Næste artikel

Podcast: Tror vi på det her projekt?

ANNONCE