Maguire: Vi kontrollerede kampen i 2. halvleg

Harry Maguire mener, at han og resten af United-mandskabet spillede en kontrolleret 2. halvleg, da de vandt med 0-1 ude mod Real Betis i returopgøret i Europa Leagues 1/8-finaler.

Harry Maguire fik her til aften fuld spilletid, da Manchester United sendte Real Betis ud af Europa League med en samlet sejr på 5-1.

På trods af et meget fordelagtigt udgangspunkt, så var United meget bevidste om, at arbejdet kun var halvklaret inden aftenens returopgør. Det fortæller Maguire.

– Vi vidste, at det kunne blive en hurtig kamp. Vi vidste, at hvis vi ikke lukkede mål ind i de første 20 minutter, så ville det være vigtigt for kampen. Jeg synes, at vi kontrollerede kampen rigtig godt i 2. halvleg, lyder det fra United-anføreren.

Harry Maguire bar anførerbindet i aftenens kamp. Det er efterhånden blevet en sjældenhed, da der er langt mellem startpladserne til den engelske landsholdsspiller. Maguire vil naturligvis gerne selv spille oftere.

– Selvfølgelig vil jeg gerne spille og starte inde i flere kampe. Men jeg gør mit både på og uden for banen, og det vigtigste er, at vi vinder, udtaler han.

 

Hvad synes du om Maguires indsats i aftenens opgør? 

2 kommentarer
  1. Maguire spillede en godkendt kamp, han bliver aldrig hverken hurtig på fødderne eller i vendningerne….men han gjorde det han skulle.

    Godkendt.

    GGMU

  2. Jamen det var fin kamp fra Maguire, som Thomas siger han er ikke hurtig på fødderne eller vender hurtigt, men han så godt en ting man ikke kan tage fra ham, han står solidt og header indlæg væk gang på gang, også slår han diagonal afleveringer ret godt, hvis han vel og lige for tiden på bolden til det..

    Vi er videre og det er sgu bare dejligt, drengene gjorder hvad de skulle, en lidt kedelig kamp som kontrollere fra start til slut, sådan boys..

    ❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

United videre til kvartfinalen efter kontrolleret sejr i Spanien

Næste artikel

Karakterbogen: Solid indsats var nok til at sejre i Andalusien

ANNONCE