For 155 dage siden optrådte han for Uniteds U19 hold på Tingbjerg Idrætspark i UEFA Youth League. En kamp Mainoo og hans unge holdkammerater ikke en gang formåede at vinde. Kampen endte 2-2 mod et stærk spillende FC København-mandskab.
Netop 2-2 blev også resultatet af gårsdagens landskamp, hvor Mainoo og England tog imod det belgiske landshold på mægtige Wembley Stadium.
I dag er hans tilværelse vendt på hovedet, for nu spiller han ikke længere ungdomsfodbold, men har derimod gjort kometkarriere i de voksnes rækker.
Nærmest med lynets hast har han slået sit navn fast på Manchester Uniteds holdkort. At han nu gør det samme på det engelske landshold, kommer ikke som verdens største overraskelse, men det er immervæk stadig imponerende af en ung gut på 18 år fra Stockport, kun 10 kilometer fra Old Trafford.
En lovende fremtid
En præstation af den kaliber, han leverede i går, lover godt for hans fremtidige landsholdskarriere. Den bød endda på flere finurlige aktioner lige efter driblekunstens ‘ABC’.
OMG KOBBIE MAINOOO 😭😭😭😭😭#Mainoo pic.twitter.com/tTNqSXYIso
— UTDICE (@ManchesterWeAr1) March 26, 2024
Med de nye regler, der blev lavet efter corona, om, at man må have op til 26 mand i truppen har åbnet muligheden for spillere som Kobbie Mainoo. Taget den nuværende stand af engelske midtbanespillere i betragtning er det i hvert fald ikke utænkeligt, at Mainoo skal med til EM i Tyskland til sommer. Om han så får en reel rolle eller ej, det må tiden vise.
Derudover har det engelske landshold også tradition for at udtage en ung og uprøvet spiller. Det er i hvert fald ikke noget, der skræmmer Gareth Southgate eller tidligere engelske landstrænere. Senest i 2021 tog man en 17-årig Jude Bellingham med til en slutrunde, og i 2016 var det en ung Marcus Rashford, der fik chancen ved EM i Frankrig.
“A brilliant player”
Førstnævnte, Jude Bellingham, var heller ikke “for god” til at gå ud i pressen og rose Mainoo efter kampen.
– Han var god her til aften. Det er svært, og jeg snakker som den gamle her, men jeg ved, hvor svært det kan være, når der er larm og folk lægger et stort pres på dig.
– Så jeg vil ikke lægge pres på, men han er bestemt en genial spiller, og han vil få en fantastisk fremtid i Manchester United og forhåbentlig også for England, siger Bellingham.
Foruden to kampe for det engelske landshold har Kobbie Mainoo endnu ikke spillet en U21-landskamp for England. Dem har han simpelthen sprunget over. Til gengæld har han spillet seks kampe for U19-landsholdet og fem for U17-landsholdet.