På sin hjemmeside bekræfter Ajax Amsterdam at salget af Daley Blind er fuldført.
Lørdag formiddag blev det fra Manchester Uniteds side bekræftet at man var blevet enig med Ajax om en transfer af spilleren, men at der fortsat manglede lægetjek samt enighed om spillerens kontrakt.
Men selvom vi fortsat mangler Manchester Uniteds endelige bekræftelse, så tøver Ajax Amsterdam ikke med at annoncere at handlen nu er fuldført.
Dermed kan vi med stor sikkerhed konstatere at Blind og Manchester United også er blevet enige efter et gennemført lægetjek.
Opdatering 21:35
Klokken 21:30 bekræfter Manchester United købet. Daley Blind har skrevet under på 4-årig aftale med option på et ekstra år.