Manchester United må nøjes med et point efter fantastisk Palace-kasse

Det lignede længe, at Manchester United skulle hive tre point med hjem til Manchester, men et flot frisparksmål af Michael Olise i kampens slutfase knuste Uniteds drømme.

Det var med en debutant Wout Weghorst i startopstillingen, da Manchester United til aften gæstede Crystal Palace på Selhurst Park.

Den lange hollænder skulle vise sig at få en skuffende debut for ‘De Røde Djævle’, ligesom Manchester United også vil være skuffede over ikke at hive tre point med hjem til aften.

Første halvleg foregik i et langsomt tempo med få chancer til de to mandskaber, men i det 43. minut fik Manchester United hul på bylden.

Marcus Rashford var hurtig i tanke og handling og spillede Christian Eriksen, som havde taget et dybdeløb i halvrummet. Danskeren fandt Bruno Fernandes med en cutback-aflevering i Crystal Palace-feltet. Portugiseren bevarede roen, tog en berøring og eksekverede sikkert i det lange hjørne. 1-0.

Anden halvleg forløb også i samme spor, da ingen af de to mandskaber for alvor fik lagt det afgørende tryk. Især var United-defensiven god til at få lukket Crystal Palaces offensive aktioner ned, før de for alvor blev farlige.

London-mandskabet kom tæt på, da Marc Guehi pandede bolden mod mål, men De Gea var klar og reddede på flot vis hovedstødsafslutningen.

Den gik dog ikke længere, da Michael Olise scorede et fantastisk mål til slutresultatet 1-1.

Målscorer(e): 

Bruno Fernandes 0-1 (43′)

Michael Olise 1-1 (90+4′)

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Skriv et svar
Forrige artikel

Startopstilling: Stærk opstilling med debutant i front

Næste artikel

Karakterbogen: Offensiven underpræsterede mod Crystal Palace

ANNONCE