Manchester United reagerede kraftigt, da supporterorganisationen MUST i juli måned ansøgte om at gøre Old Trafford til et såkaldt Community Asset.
Med klassificeringen som værende et aktiv af samfundsmæssig betydning, så vil et eventuelt salg af Old Traffrd blive en noget omstændig proces for Manchester Uniteds forhadte ejere, den amerikanske Glazer-familie.
Læs mere: Hvad betyder det for Old Trafford
Manchester United reagerede således ved at appelere beslutningen til det lokale byråd, men her til aften bekræfter byrådet overfor netop Manchester United Supporters Trust at klubben har opgivet sin formelle modstand og trukket sin appel tilbage.
– Vi glæder os over at ejerne har taget beslutningen om at droppe sin modstand om at gøre Old Trafford af samfundmæssig værdi. Vi var hele tiden ganske sikre i vores sag efter konsulation hos vores jurister, siger MUSTs daglige leder Duncan Drasdo i en pressemeddelse.
– Vi har tidligere med stor succes udfordret andre anliggender i klubben, herunder sager vedrørende vilkårene for sæsonkortholdere. Det her viser at så længe supporterne er organiseret i supporterforeninger og bliver godt rådgivet, så kan man sagtens tage sager op med ejere, som har langt større ressourcer og klubbens maskineri til rådighed, fortsætter Drasdo, som nu håber at andre klubbers fans vil lade sig inspirere af MUSTs eksempel.
Manchester United Supporters Trust blev stiftet i 1990’erne og arbejder med et langsigtet mål om at give Manchester Uniteds fans bedre vilkår og mere indflydelse i klubben, herunder ejerskab.
Du kan læse mere om MUST og også melde dig ind på www.JoinMust.org
Tilbage i juli skrev vi om hvad det helt konkret betyder at få status som Community Asset