Det har været så som så med succesen for Anthony Martial i Manchester United siden skiftet fra Monaco.
Alligevel lader den 21-årige franskmand til at være indstillet på at kæmpe for sin plads i José Mourinhos trup.
I løbet af den sidste uges tid er angriberen ellers blevet sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, der er på udkig efter offensive forstærkninger. Men nu tager Martial selv bladet fra munden.
– Rygterne er falske, lyder det kort fra landsholdsspilleren på Twitter.
Martial har været i United siden 2015, hvor klubben betalte omkring 50 mio. pund for ham.
Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?
Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk