En af sommerens helt store transfersagaer har været den om Anthony Martial. Mange klubber har været meldt som mulige aftagere af offensivspilleren, som ifølge rygterne har fortalt José Mourinho og resten af United-staben, at han ikke længere ønsker at være i klubben.
Fredag vendte han dog tilbage til Carrington, efter han måtte forlade holdets preseasen turné i USA i utide, da han i juli blev far. Det skriver Sky Sports.
Mourinho kritiserede ham dengang for ikke at vende hurtigt nok tilbage for at forberede sig med holdet.
– Anthony Martial har fået en baby, og efter babyen er blevet født – en smuk baby med godt helbred, gudskelov – burde han være her, og det er han ikke, sagde manageren dengang.
Den nybagte far svarede igen på twitter tidligere på ugen.
– Undskyld, men min familie vil altid komme i første række. Jeg er tilbage i Manchester i morgen.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her