Martial ville kun skifte til United

Den unge franskmand var eftertragtet i sommer, og han afviste et tilbud fra en anden unavngiven klub. Det udtaler Monacos vicepræsident.

Det er nok ikke gået mange forbi, at Anthomny Martial hurtigt er blevet en yndling på Old Trafford. Franskmanden blev hentet på transfervinduets sidste dag, hvor han for mange var fuldstændig ubekendt, til et beløb, der vakte stor forundring. Nu forlyder det, at han kunne være skiftet til en anden klub for et enddog større beløb.

– Der var en anden klub, der tilbød mere end United. Jeg vil ikke sige, hvor meget buddet lød på, men den aftalte pris – uden klausuler – var højere, end den pris United tilbød.

– De tilbød også, at han kunne blive i Monaco i denne sæson, men Martial ville til Manchester, det var hans drøm. Hvis handlen med United ikke havde indholdt så store bonusser, så var han blevet i Monaco, udtaler Vadim Vasilyev(vicepræsident i Monaco, red.). til den spanske avis Marca.

Vicepræsidenten fortæller yderligere, at klubben helst ville have beholdt angriberen, men Martial insisterede altså på at få lov at skifte til sin drømmeklub.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Jones vil tilbage på holdet

Næste artikel

Ikonisk United-pub forbyder udskældte halstørklæder

ANNONCE