Ikonisk United-pub forbyder udskældte halstørklæder

Sam Platts lukker ikke længere gæster ind, der bærer de omdiskuterede half and half-halstørklæder.

Hvis du som fan har købt en souvenir i form af et halstørklæde med logo for begge klubber på kampdagen, kan du ikke længere nyde en kold pint på Sam Platts, der ligger tæt på Old Trafford. 

Således har den ikoniske pub, hvor flere af de lokale Manchester United-fans varmer op før kampen, indført et forbud mod den omdiskuterede souvenir. 

Det skriver Manchester Evening News. 

Personalet på Sam Platts har tidligere frarådet gæster at bære det såkaldte half and half-halstørklæde på beværtningen, men nu er pubben altså gået skridtet videre og har indført et decideret forbud. 

Souveniren har længe vakt stærke følelser i hele Fodboldengland, da mange fans betragter dem som det ultimative bevis på, at fodbold i dag kun handler om penge – ikke om ægte klubånd. 

Så sent som for et par måneder siden tog panellet i den populære The Guardian-podcast Football Weekly emnet op. Her slog journalist og Sunderland-fan Barry Glendenning fast, at han var en af dem, der intet har til overs for fænomenet. 

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Martial ville kun skifte til United

Næste artikel

Becks vender tilbage til Old Trafford

ANNONCE