Martial yderst tvivlsom til sæsonpremieren mod Brighton

Anthony Martial er formentlig ikke kampdygtig til den første kamp i den nye Premier League-sæson. Det skyldes en forstrækning, som franskmanden pådrog sig i træningskampen mod Atlético Madrid.

I Cristiano Ronaldos fravær har Anthony Martial strålet i pre-season til den kommende sæson. Den elegante 9’er har efter sin tilbagevenden fra Sevilla startet inde i de første fem testkampe, hvilket har kastet tre mål og en enkelt målgivende aflevering af sig.

Danske Christian Eriksen har fået nummer 14 Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Martial lignede dermed også en sikker starter til hjemmekampen mod Brighton på søndag. Det efterlader derfor Erik Ten Hag med vanskelige taktiske overvejelser, hvis angriberen ikke når at blive sin skade kvit.

Cristiano Ronaldo har ikke deltaget i hovedparten af pre-season, og Erik Ten Hag udtalte i går, at Ronaldo stadig ikke er i kampform. På trods af at portugiseren fik 45 minutter i benene i søndagens sidste testkamp mod Rayo Vallecano, så virker det usandsynligt, at han får en plads i startopstillingen mod Brighton.

Alternativerne er få, men en løsning kunne være at flytte Marcus Rashford op som frontangriber, hvilket kan give plads til Anthony Elanga blandt Erik Ten Hags udvalgte 11. Jadon Sancho er tilbage fra sygdom og forventes at starte inde på den anden kant.

Skaden til Anthony Martial understreger tydeligt behovet for offensive forstærkninger, og en tilgang til 9’er-positionen er kærkommen. Indtil da må Erik Ten Hag dog klare sig med det nuværende spillermateriale.

Om det bliver Ronaldo, Rashford eller en helt trejde, som starter inde i opgøret på Old Trafford på søndag, må vi vente i spændning på at se.

Christian Eriksen skal spille i nummer 14

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
24
Shares
Skriv et svar
Forrige artikel

Manchester United præsenterer ny global samarbejdspartner

Næste artikel

Optakt: En ny begyndelse

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
24
Share