Martinez: Frygter ikke United

Wigan Athletic er stadig i nedrykningsfare, efter de senest blev snydt for point på Stamford Bridge imod Chelsea. Et klart offside-mål fra Juan Mata i de…

Wigan Athletic er stadig i nedrykningsfare, efter de senest blev snydt for point på Stamford Bridge imod Chelsea. Et klart offside-mål fra Juan Mata i de døende minutter sendte Roberto Martinez’ drenge til tælling. Holdet er nu i nedrykningsfare på 19. pladsen, og efter Manchester United må Wigan en tur til Emirates for at møde Arsenal.

Men det hårde slutprogram skræmmer ikke Wigans manager, Robert Martinez.

”De her kampe er muligheder for at få os ud af vores nuværende position,” siger han ifølge The Sun.

”Vi er ikke i en situation, hvor vi frygter, om nogle af kampene kan ende ud til vores fordel. Vi har vist, både mod Liverpool, Stoke og Chelsea, at vi kan spille imod hvem som helst, hvor som helst,” siger Martinez.

Wigan er á point med QPR på den gyldne 17. plads i Premier League, og Martinez mener, at hans hold nok skal være i stand til at samle de nødvendige point sammen i løbet af de sidste seks spillerunder i Premier League.

”De her seks kampe er vores mulighed for at skrabe de point sammen, som vi skal bruge for at rykke op i tabellen,” siger han.

Wigan og Manchester United har mødt hinanden 13 gange i Premier League. Indtil nu har Wigan aldrig fået et eneste point med sig fra de mange forsøg. De seneste fem opgør mellem Wigan og Manchester United har resulteret i en score på 21-0 i Manchester Uniteds favør.

Forrige artikel

Optakt: Wigan Athletic – Manchester United

Næste artikel

Se United komme tættere på trofæet på pub

ANNONCE