Da Juan Mata på smuk, vandret manér flugtede bolden i nettet mod Liverpool på Anfield, scorede han sæsonens bedste mål i Manchester United. Spanieren har netop vundet klubbens officielle kåring.
Afstemningen blev foretaget på Twitter, hvor flest fans altså bedst kunne lide Matas sejrsmål mod ærkerivalerne. Nummer to i afstemningen blev Angel Di Maria udsøgte lobscoring mod Leicester i 5-3-nederlaget i efteråret.
Prisen blev uddelt i forbindelse med Årets Spiller-prisfesten, hvor David de Gea tog både spillernes og fansenes kåringer, mens Axel Tuanzebe og Andreas Pereira vandt for hvert sit ungdomshold.