Matic: Håber fansene nød det

Nemanja Matic er tilfreds med aftenens sejr over Benfica, der sender United tæt på avancement i Champions League.

Manchester United er snublende tæt på at slutte som nummer ét i Champions League Gruppe A. 

Tirsdagens 2-0-sejr over Benfica betyder, at United fører med seks point ned til nummer to med et par kampe igen. Nemanja Matic, der var arkitekten bag 1-0-målet, er glad for aftenens resultat. 

– Det er dejligt at fortsætte sejrsstimen, og det var tre vigtige point for os. Benfica spillede godt i aften, men vi viste karakter. Jeg håber, at fansene nød det, siger Matic til BT Sport. 

Han fortsætter:

– Benfica overraskede mig ikke. Jeg vidste, at de er et talentfuldt hold, og at de ville komme her for at spille fodbold. Jeg var der i to et halvt år, og de fortjener ikke at være uden point. 

– Vi skal bevare fokus til det sidste. Vi skal kæmpe i de to sidste kampe, og vi går ud for at vinde dem. 

United har indtil videre vundet alle fire kampe i Champions League. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

McTominay med fra start

Næste artikel

McTominay jubler over CL-debut

ANNONCE