Matic: Vi skal risikere mere

Nemanja Matic er utilfreds efter Manchester Uniteds uafgjorte resultat onsdag aften mod Crystal Palace.

Manchester United spillede 0-0 på Selhurst Park mod Crystal Palace og forbipasserede dermed en gylden mulighed for at distancere de andre top fire-kandidater i Premier League-tabellen. Nemanja Matic, som spillede alle 90 minutter i aften for United, var heller ikke tilfreds.

– Vi er Manchester United. Det er de her slags kampe, vi skal vinde. På søndag har vi en kæmpestor kamp forude mod Manchester City, og den skal vi fokusere på, siger Matic, og sætter flere ord på modstanderens præstation:

– De (Crystal Palace, red.) spillede god, kompakt fodbold. De ventede på deres chance og havde muligheden for at vinde kampen til sidst. Men vi skal gøre det meget bedre, vi skal risikere mere, når vi er i angreb, og skabe flere chancer.

Matic nævner, at Manchester United skal risikere i angrebsspillet netop, som man nu har fået nogenlunde styr på det defensive. Derfor er det alt i alt ikke en tilfreds serbisk midtbanemand efter aftenens kamp. Og det er resten af holdet i øvrigt heller ikke.

– Når vi ikke vinder, er vi frustrerede. Det var ikke en fed følelse, der bredte sig nede i omklædningsrummet. Men hvis vi skal tage det positive, fik vi da et clean sheet, afslutter Matic, der får nævnt de positive defensive takter.

Manchester United får muligheden for at revanchere resultatet på søndag, når man skal møde Premier Leagues suværene førerhold, Manchester City.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United forsætter scoringskrise i ny ørkenvandring

Næste artikel

Karakterbogen: To lyspunkter på en mørk aften

ANNONCE