United forsætter scoringskrise i ny ørkenvandring

Manchester United er uden mål 295 minutter, der onsdag aften cementerede endnu en modløs præstation med en nulløsning mod Crystal Palace.

Trods favoritværdighed har Solskjærs United ikke altid haft det nemt, hverken ude eller hjemme, mod Crystal Palace. Aftenens opgør var ingen undtagelse, hvor det zebrastribet udehold havde svært ved at bryde Hodgsons jerndefensiv op. Det uinspirerede angrebsspil fra Chelsea-opgøret lod til at følge United med i 29. runde af Premier League.

Værterne havde flere gode perioder i første halvleg, hvor Benteke spektakulært forsøgte sig med flugtere og saksespark. Defensivt havde Milivojevic og McCarthy stor succes med at lukke Uniteds portugiser ned i, hvilket efterlod en tandløs Rashford og Freds højreben som det farligste våben. Positivt var det dog, at månedens spiller, Luke Shaw, viste storspil i både duel- og opbygningsspillet, men det forblev altså målløst i første halvleg.

Crystal Palace trykkede speederen i bund fra anden halvlegsstart. Hjemmeholdet sad på spillet og tvang United ned i fart, hvilket udløste et utal af fejlafleveringer og dårlige beslutninger.

Om det var tågen på Selhurst Park eller et decimeret udvalg, så lod Solskjær de startende 11 spillere få 73 minutter på banen. Herfra skulle McTominay ind og ændre kampen, da han afløste brasilianske Fred, der heller ikke denne gang fik trillet bolden i mål 50 meter ude fra. Det blev også til en indskiftning af Dan James, der kom ind med sit signaturbatteri af energi, der talte adskillige flere procenter end resten af truppen.

Men lige lidt hjalp det, og i stedet måtte Dean Henderson diske op med en verdensklasseredning for redde United i slutminutterne. Derfor blev det tredje kamp i streg uden scoring for Solskjærs tropper, der kigger ind i et Manchester-derby på søndag.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Startopstilling: Henderson, Bailly og Cavani med fra start

Næste artikel

Matic: Vi skal risikere mere

ANNONCE