McNair på det nordirske landshold

Den unge Manchester United-forsvarer Patrick McNair er for første gang i Nordirlands landsholdstrup.

Den kun 19 år gamle forsvarsspiller Patrick McNair har fået sit gennembrud på Manchester Uniteds førstehold i denne sæson. Nordireren er blevet belønnet med en plads i Nordirlands landsholdstrup til EM-kvalifikationskampen mod Rumænien.

McNair debuterede i hjemmekampen mod West Ham, da Smalling, Jones og Evans alle sad ude med skader, mens Tyler Blackett havde karantæne. Den unge forsvarsspiller fik stor ros for sin præstation, da United forsvarede en 2-1-føring hjem med ti mand på grund af Rooneys røde kort.

Efter sin debut startede Patrick, eller ‘Paddy’, McNair igen inde mod Everton den efterfølgende weekend. Søndag fik nordireren sin tredje kamp i United-trøjen, da han erstattede skadede Marcos Rojo mod Manchester City.

Previous Article

De Gea: Vi skal nok komme igen

Next Article

United overvejer at fristille Anderson

ANNONCE