Det ligner, at Alejandro Garnacho har spillet sin sidste kamp i United-trøjen.
Men klubben har ikke fået skippet ham afsted endnu.
Sky Sports kan fortælle, at argentineren har haft bejlere fra Bayern München, men det har ikke været interessant, og de skulle være blevet afvist.
Det er, fordi han vil til Chelsea. Kun Chelsea, som man kan forstå det på Fabrizio Romano, som i øvrigt har samme oplysninger om Bayern-afvisningen.
Han skriver, at klubberne er i dialog om en aftale.
Problemet er bare ifølge Sky Sports, at Manchester United kræver 50 millioner pund for Garnacho, mens Chelsea vurderer ham til cirka det halve.
Med al respekt, så synes jeg også at Chelseas vurdering er ret meget ved siden af. De har solgt Madueke for 55 mio. pund til Arsenal uden et vildere output end Garnacho de sidste par sæsoner. Jeg ved godt at Madueke er englænder, men i denne sag er det irrelevant da Garnacho også har trænet tre år i England inden sin 21 års fødselsdag. Håber ikke vi går på kompromis.