Mason Greenwood, som er udlejet til den spanske klub Getafe, blev suspenderet af Manchester United den 30. januar 2022 på baggrund af anklager fra sin kæreste. Der florerede lydfiler og videomateriale på nettet, og den nu 22-årige stod over for en række anklager, herunder forsøg af voldtægt og vold.
Crown Prosecution Service meddelte i februar sidste år, at sagen var afsluttet, da anklagerne blev trukket tilbage. Manchester United foretog en intern undersøgelse, og klubbens overvejelser om muligvis at beholde spilleren blev mødt med stor offentlig kritik.
Der har været flere modstridende rapporter i løbet af de seneste måneder om, hvorvidt det er Manchester United eller Greenwood, der ønsker at genforenes, når hans lejeaftale udløber med Getafe.
Uniteds nye medejer Sir Jim Ratcliffe har erkendt, at der skal træffes en beslutning, når Greenwood vender tilbage. Han insisterer dog på, at intet er blevet afklaret endnu. Nu skriver Football365, at Greenwood ikke vil hjem igen.
Greenwood vil ikke tilbage til England
Football Insider hævder nu, at angriberen “vil blive i Spanien næste sæson i stedet for at vende tilbage” til Manchester United.
De skriver, at en kilde beretter, at han er “lykkeligere end nogensinde” i Spanien, og at “en permanent transfer nu ser meget sandsynlig ud for Greenwood i sommervinduet”.
Barcelona har været kraftigt knyttet til en sommertransfer for Greenwood, og de catalanske kæmper er på udkig efter gode tilbud på grund af deres økonomiske situation. Det spanske medie Sport (via Daily Express) hævder, at Barcelona har planer om en “spændende byttehandel”, og at La Liga-klubben “kan sænke Greenwoods pris ved at tilbyde nogle unge spillere på Uniteds ønskeliste som en del af aftalen”.
Manchester Uniteds sportsdirektør, John Murtough, er da også for nyligt blevet spottet i Barcelona sammen med Uniteds forhandlingsdirektør, Matt Hargreaves.
Meget velkommen i La Liga
La Liga-præsident Javier Tebas har udtalt, at han ønsker, Greenwood skal blive i Spanien:
– Han klarer sig virkelig godt hos Getafe som spiller. Jeg håber, han fortsætter med at have succes, og at han fortsætter med at være i spansk fodbold, for det er altid godt for os, udtaler Liga-bossen.
– Han havde en fortid, men ikke en fortid, vi kan gøre noget ved. Han var uskyldig og blev ikke dømt. Vi kan ikke være dommere for alt. Hvis vi gjorde det, ville vi ikke have nogen hold.
– Jeg er advokat, så det er vigtigt at sige, at han ikke blev dømt. Han blev frifundet her (i Storbritannien). Skulle vi have genåbnet sagen i Spanien? Kender jeg sagen i detaljer? Nej. Greenwood blev ikke dømt, så det bekymrer mig ikke, fortæller Tebas.
Få nu bare Greenwood hjem, nu har han vist været lagt på is længe nok.
Hvis man ikke kan tilgive som klub når hans kæreste har og efterfølgende har fået barn sammen med den unge mand så er der sgu noget galt med tankegangen i klubben.
Greenwood blev ikke dømt for noget, sagen blev droppet, måske det er på tide at klubben også dropper “straffen”
Thomas, jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har grædt over Greenwood fordi jeg ikke synes, at han blev behandlet ordentligt af klubben, og fordi vi “mistede” en rigtig god spiller, som vi i den grad mangler på holdet. Jeg håber, at han snarest vender tilbage, men jeg under ham så meget lykke og held i Spanien❤️