I lang tid har Jadon Sancho af mange eksperter været udset som Manchester Uniteds førsteprioritet, når det kom til at hente en ny spiller ind til offensiven. Men nu kan en jamaikansk kantspiller måske overhale Sancho indenom.
Ifølge Daily Mail er Solskjær og kompagni ved at se sig varm på Leon Bailey, som for tiden viser fine takter på Leverkusens venstrekant.
Mediet melder desuden, at Bailey kan være et godt og især billigt alternativ til Sancho, da den jamaikanske landsholdsspiller blot står til at koste omkring 40 millioner pund, hvilket er et stykke under det prisskilt, der angiveligt er sat på både Sancho og Jack Grealish, som også rygtes til United.
22-årige Bailey har været en del af Leverkusen siden januar 2017, hvor det siden er blevet til 112 kampe, 24 mål og 15 målgivende afleveringer. Udover interesse fra De Røde Djævle kigger også Chelsea og Manchester City på den venstrebenede offensivspillere, hvis nuværende kontrakt med sin Bundesliga-arbejdsgiver udløber om tre år.
Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.