Usikkerhed om Smallings fremtid

En tvist om transfersum mellem Manchester United og AS Roma har skabt usikkerhed om Chris Smallings fremtid. Den italienske klub har englænderen som hovedfokus til det kommende transfervindue, men forsvarerens klub kræver for mange penge.

Chris Smalling ser ikke ud til at have meget fremtid i Manchester United, hvor Harry Maguire og Victor Lindelöf ligner det foretrukne midterstopperpar. Derfor blev englænderen også udlejet til AS Roma for indeværende sæson, og her har den nu 31-årige Smalling fundet sin anden ungdom.

Forsvareren har gjort det så godt, at italiernerne ifølge flere medier gerne vil gøre opholdet permanent. Men hvis det skal blive en realitet, vil Manchester United have 25 millioner pund for Smalling, som romerne ikke er villig til at give mere end 13 millioner pund for. 

Mediet, Tele Radio Stereo, beretter, at Serie A-klubben i stedet vil forsøge at få Smalling tilknyttet på endnu en lejeaftale for næste sæson, en aftale der så skal indeholde en købsobligation, hvilket kan gøre det muligt for klubben at fordele udgiften over et par transfervinduer.

Indtil videre står Smalling, som har været tilknyttet United siden sommeren 2010, til at returnere til Manchester ved udgangen af denne sæson. Hans nuværende kontrakt udløber til sommeren 2022. 

Under sit ophold i støvlelandet har han, udover lidt af en cultstatus hos klubbens fans, spillet fuldtid i sine samtlige 28 optrædener, som også har kastet to scoringer af sig. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Medie: United lurer på Leverkusen-profil

Næste artikel

McTominay binder sig til United

ANNONCE