(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Hvem kan spille venstre back?
Det spørgsmål måtte Erik ten Hag stille sig selv mange gange i løbet af forrige sæson. Og nu står Uniteds manager over for samme problemstilling igen.
Kun én ud af fire naturlige backs er til rådighed, når Manchester United på lørdag tager imod Brentford. 17-årige Harry Amass er retfærdigvis en del af førsteholdstruppen, men han lader ikke til at være med i overvejelserne.
Derfor skal Erik ten Hag opfinde løsninger. Og den løsning er angiveligt 36-årige Jonny Evans, der spillede en flot kamp i seneste spillerunde mod Aston Villa, hvor han også blev kåret til kampens spiller. Det skriver Daily Mirror.
Andre muligheder på venstre back er Lisandro Martínez, Victor Lindelöf, der gjorde comeback mod Aston Villa, samt Toby Collyer, der løste den opgave i 7-0-sejren over Barnsley i Carabao Cup.
Skadeskrise i bagkæden
Problemet er opstået, efter at Noussair Mazraoui har gennemgået en ufarlig hjerteoperation. Nyerhvervelsen, der ankom fra Bayern München i sommerens transfervindue, forventes at være ukampdygtig i et par uger.
Marokkaneren har sammen med Diogo Dalot besat de to backs indtil videre i denne sæson i fraværet af de to naturlige venstre backs backs Luke Shaw og Tyrell Malacia.
Shaw og Malacia er på vej tilbage, men Brentford-kampen på lørdag falder formentlig for tidligt.
Derudover er Leny Yoro fortsat i gang med sin genoptræning efter sin fodskade. Et comeback er ikke langt væk for det store forsvarstalent. I sidste uge delte han en opdatering på Instagram, hvor han løb på løbebånd, med teksten “On the way back”.
Giv nu Amass chancen, jeg så ham i pre season og der lyste han flot op.
Spændt på at se om Thomas Frank igen tager fusen på EtH….vil ikke overraske mig en millimeter.
Forøvrig en “ufarlig” hjerteoperation…?
Lyder vildt😅