Medier nedtoner troværdigheden af meldinger om, at Sheikh Jassims bud er blevet accepteret

Mandag aften skrev den qatarske avis, Al-Watan, at Sheikh Jassims bud på Manchester United var blevet accepteret. Både journalister fra Sky Sports og BBC nedtoner nu troværdigheden af historien.

Historier spredes hurtigt nu til dags. Det var også tilfældet, da den qatarske avis, Al-Watan, i mandags skrev, at Sheikh Jassim havde vundet budkrigen og derfor ville blive den nye ejer af Manchester United. En nyhed OldTrafford.dk også selv delte.

Nyheden medførte også, at prisen på aktier i Manchester United steg med hele 17% i de efterfølgende timer.

Noget tyder dog på, at historien fik lige lovligt meget vind i sejlene. Simon Stone fra BBC skriver, at kilder tæt på processen har nedtonet troværdigheden af historien.

Kaveh Solhekol fra Sky Sports mener også, at historien fra Al-Watan skal tages med et gran salt. I følge ham er Al-Watan ikke selv kilden til historien. Det qatarske medie har baseret deres historie på oversættelser af historier fra europæiske medier.

Samtidig påpeger han, at Al-Watan ikke ejet af Sheikh Jassims far. Dette har vi på OldTrafford.dk ellers skrevet i en tidligere artikel.

Sheikh Jassim venter derfor tilsyneladende stadig svar på det femte og sidste bud, som han har afgivet på klubben.

 

Forrige artikel

Qatarisk avis: Bud på United er accepteret

Næste artikel

Di'Shon Bernard er færdig i Manchester United

ANNONCE