Medier: Pogba og United forhandler om forlængelse

Ifølge flere pålidelige medier er Paul Pogba og Manchester United i dialog om en forlængelse af Paul Pogbas kontrakt.

Tidligere på ugen bandt Nemanja Matic sig til klubben over de næste tre år, og nu ligner det, at serberen får selskab af endnu en midtbanekollega, nemlig Paul Pogba. Fabrizio Romano, Manchester Evening News og The Telegraph melder alle, at Paul Pogba-lejren og Manchester United er i dialog om en forlængelse.

Sky Sports og The Guardians helt egen transferguru, Fabrizio Romano, fortæller, at der er åbnet officielle forhandlinger om Pogbas kontrakt med franskmanden og agent Mino Raiola, dog uden, at der er nogen aftale på plads helt endnu.

Lokalmediet Manchester Evening News fortæller også, at Paul Pogba er blandt en klynge spillere, som Solskjær og resten af United-ledelsen har prioriteret at holde fast på, mens The Telegraph melder, at Solskjær føler sig sikker på, at Paul Pogba vil binde sig til Manchester United.

Sidstnævnte betyder ifølge James Ducker, der har byline på artiklen og sætter en stor ære i troværdigheden i sine United-historier, at Jack Grealish-sagaen er ved at uddø grundet Pogbas mulige forlængelse. Solskjær fortæller selv om Uniteds fremtidige kontraktforlængelser:

– Jeg kan ikke være konkret omkring enkelte spillere, men vi vil selvfølgelig gerne beholde vores bedste spillere. Vi har brug for spillere i truppen, så jeg håber, at der kommer nogle aftaler på plads, fortalte Solskjær til sit pressemøde, hvorefter han forholdte sig til Pogbas form efterfølgende:

– Siden Paul (Pogba, red.) er kommet tilbage fra sin skade, har han set bedre og bedre ud. Han nyder virkelig sit fodbold lige nu, så lad os se, hvor det bringer os hen, fortalte Ole Gunnar Solskjær.

Paul Pogbas nuværende kontrakt udløber sommeren 2022.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pogba hylder offensivens arbejde uden bold

Næste artikel

Foden: Greenwood er den bedste afslutter, jeg har set

ANNONCE