Michu: Van Persie er verdens bedste

Swansea-angriberen skamroser Robin van Persie efter hans præstation i lørdags.

De fleste kan godt blive enige om, at Manchester Uniteds hollandske angriber havde en god kamp i weekenden. Van Persie scorede to spektakulære mål og var dermed en medvirkende årsag til, at United besejrede Swansea 4-1.

Swanseas Michu kunne se til fra den modsatte ende af banen, og efter kampen havde han intet andet end roser tilovers for sin kollega.

– Han havde to chancer, og han scorede to mål. Det er derfor, Manchester United kæmper om mesterskabet, udtalte Michu til Daily Mail.

– I min bog er han verdens bedste angriber. Der er ingen over. Jeg ved ikke, hvor mange mål han vil score i denne sæson. Et hundrede, måske et tusinde! En ting er sikkert, han kommer til at score mange.

De flotte ord kommer ikke fra hvem som helst. Michu er selv kendt for at være kølige foran kassen. I den seneste sæson scorede spanieren 18 ligamål for Swansea.

Forrige artikel

Rasende Everton afviser nyt United-bud

Næste artikel

Chelsea jagter fortsat Rooney

ANNONCE