Den tidligere Manchester United-spiller Bojan Djordjic blev fornyelig fritstillet fra sin kontrakt med Championship-klubben Blackpool efter uoverensstemmelser med manager Ian Holloway.
Djordjic var i starten af det sidste årti et kæmpe talent i Manchester United, men den serbiskfødte svensker nåede aldrig at indfri de tårnhøje forventninger der var til ham, før han i 2005 forlod klubben på en fri transfer.
Men nu er kantsspilleren tilbage i Manchester United. Den snart 30-årige svensker har nemlig fået lov til at træne med på reserveholdet for at holde formen ved lige, mens han leder efter ny arbejdsgiver.
I United-tiden blev han for alvor kendt i Danmark, da han i 2002-2003 sæsonen blev udlånt til AGF.