Milan-profiler roser Rooney

Da AC Milan for tre uger siden tog imod Manchester United på San Siro, sørgede Wayne Rooney for, at de engelske mestre tog fra Italien med et godt…

Da AC Milan for tre uger siden tog imod Manchester United på San Siro, sørgede Wayne Rooney for, at de engelske mestre tog fra Italien med et godt udgangspunkt i bagagen. Således skabte han fundamentet for en United-sejr på 2-3 med to scoringer i 2. halvleg.

Der er derfor af naturlige årsager stor respekt omkring Premier League-topscoreren hos Milan forud for aftenens returopgør.

”Mange anser (Wayne, red.) Rooney for en verdensstjerne. Han har forbedret sig og er nu en komplet spiller. Han er absolut blandt de bedste i verden for tiden,” lyder de rosende ord fra Milan-anfører Massimo Ambrosini ifølge ESPN.com.

AC Milans træner, Leonardo, er ligeledes imponeret over den udvikling, Rooney har været igennem.

”Det er utroligt at se, hvordan han har modnet og udviklet sig som spiller. Måske har det noget at gøre med Cristiano Ronaldos afgang, for det betød, at han blev nødt til at tage mere ansvar,” udtaler Leonardo.

Aftenens ottendedelsfinale bliver fløjtet i gang klokken 20:45 dansk tid.

Forrige artikel

Intet boykot aftalt

Næste artikel

Citater før aftenens kamp

ANNONCE