Manchester United og Paul Pogba er endnu ikke nået til enighed om en forlængelse af den kontrakt, der udløber til sommer, hvilket har vakt interessen hos en række italienske storklubber.
Således skulle både AC Milan og Inter være klar til at tilbyde den 18-årige franskmand en forbedret kontrakt samt mulighed for at spille førsteholdsfodbold.
Det er især manglen på sidstnævnte faktor, som angiveligt får Pogba til at tøve med at forlænge med United.
Paul Pogba, der betragtes som et af Europas største midtbanetalenter, skiftede til United fra Le Havre tilbage i 2009.