Mourinho afslører: – Skulle tage over for Sir Alex

Netflix har udgivet en dokumentar om José Mourinho. Portugiseren med det famøse alias ”The Special One” kommer heri ind på Manchester United.

(Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

José Mourinho var manager i Manchester United fra juli 2016 til december 2018, hvor han blev fyret efter en hæslig aften på Anfield Road.

Mourinho afløste den karismatiske Louis van Gaal – og van Gaal afløste David Moyes i 2014, som tog over for Sir Alex efter flere årtiers dominans i England.

Mourinho er stadig den træner, der har vundet mest i Manchester Unites siden Sir Alex Ferguson tog afsked med United i 2013. Men portugiserens til tider konservative tilgang til fodbold flugtede ikke helt med Manchester United, og til trods for en fin andenplads i 2018, blev for mange uafgjorte et samtaleemne. Samtidig fik Manchester City 100 point i deres ligakampagne, og i december sluttede det for Mourinho i United.

Men Mourinho skulle faktisk måske slet ikke have været Manchester United-træner fra 2016. Det skulle han have været fra 2013. Han skulle have haft ansvaret efter Sir Alex.

Det afslører portugiseren i en ny dokumentar på Netflix.

Mount slipper med skrækken: – Vi vil være forsigtige

Fra Los Blanos til The Red Devils

Mourinho forlod Real Madrid i 2013 efter et skuffende forår, hvor madrilenerne blev smadret ud af Champions League af Borussia Dortmund. Samtidig tabte Mourinho Copa del Rey-finalen til bysbørnene fra Atlético og i ligaen smadrede Barcelona alt og alle.

Mourinho måtte tage til takke med en SuperCopa i starten af sæsonen, men alt andet lige, var det en sæson under par for Los Blancos.

Desuden blev Mourinho kritiseret for sin pragmatiske tilgang til fodbolden, hvor resultatet overskyggede alt. Det gjorde blandt andet stjerner som Mesut Özil utilfreds, mens Ronaldo, Kaka og Benzema heller ikke ligefrem var fans af deres træner. Det var spillere som José Callejon og Varane, der blomstrede under Mourinhos ledelse.

Og da skriften var på væggen for Mourinho, søgte han andre muligheder. Og ifølge den nuværende Real-coach, var Manchester United det næste skridt.

Sir Alex trådte af, og Mourinho var klar til at tage over. Faktisk havde han skrevet under med United.

– Jeg havde skrevet under med Manchester United. Jeg skulle tage over for Sir Alex, forklarer Mourinho.

Og Sir Alex var med på ideen. Skotten var egentlig af den overbevisning, at aftalen var så godt som sikker, men på et par timer, vendte tingene sig.

– Han blev tilbudt jobbet, ja. Jeg satte mig ned og forklarede ham situation, og så vidt jeg vidste, accepterede han. Og så på få timer, skiftede det, lyder det fra Sir Alex.

Skriv det bag øret: På fredag lander Uniteds tredjetrøje

Mourinho var nemlig også blevet tilbudt jobbet i Chelsea, hvor han i 00’erne gjorde det forholdsvis middelmådige Fulham-mandskab til et af Europas powerhouses.

Og det kunne han ikke sig nej til. Han ville hjem.

– Jeg var selvfølgelig smigret, for United har en utrolig appel. Når jeg siger, at Real Madrid er den største klub i verden, er Manchester United meget, meget tæt på, lyder det fra Mourinho i dokumentaren.

– Men én ting er kærlighed til fodbold. Én anden er kærlighed til en specifik klub. Og efter Real Madrid følte jeg en træng til at føle mig elsket, slutter Mourinho, der endte i Chelsea i 2013.

Her nåede han at vinde Premier League i 2014-15, hvorefter han blev fyret i den efterfølgende sæson. Han nåede også til en Champions League semifinale i 2014, men Mourinhos tidligere Madrid-nemesis, Atlético, stod igen i vejen. Og så vandt Real finalen.

Hele dokumentaren kan ses på Netflix fra i morgen. 11. august.

Skriv et svar
Forrige artikel

Mount slipper med skrækken: - Vi vil være forsigtige

ANNONCE