Mourinho: Holdet er unikt

Uniteds til tider udskældte manager, José Mourinho, kalder det nuværende United-hold for unikt til trods for manglende sejre.

Manchester United har blot vundet to af holdets seneste ti Premier League-opgør, hvilket betyder, at holdet i øjeblikket ligger nummer seks i Premier League med otte point op til top 4.

Lidt bedre står det til i cup-fodbolden, hvor holdet har et enkelt ben videre i Europa League og er i semifinalen i Liga Cuppen efter to overbevisende sejre den seneste uge. 

Efter gårsdagens sejr over West Ham var José Mourinho ude at forsvare sit hold. Han mener, det er et bedre spillende hold, end han tidligere har haft.

– Jeg har aldrig haft et hold, der har så meget boldbesiddelse. Jeg har heller ikke haft et hold med så meget kreativitet, og som skaber så mange chancer. Men jeg har heller ikke haft et hold, der spiller så mange uafgjorte kampe.

– Jeg ønsker, at dette smukke hold skal vinde flere kampe. For at det skal lykkes, skal vi score flere mål. Ligesom i går, siger Mourinho til MUTV.

Mange tidligere United-spillere, eksperter og fans har en holdning til, at United skal spille på en bestemt måde. Det var noget, som Mourinho var opmærksom på, inden han blev manager i klubben.

– Jeg vidste, da jeg tog jobbet, at i så stor en klub som Manchester United er der en forventning om, at holdet spiller på denne måde. Så jeg er glad for, at det lykkes at spille sådan, for det er en tradition i klubben. 

– Vi har mange gode spillere på den forreste del af banen. Så når vi bygger op nedefra, og det går godt, så får de her spillere mere plads til at være kreative. Men vi skal huske, at vi er nødt til at score mål.

Næste opgave for Mourinho & co. er på søndag, hvor holdet gæster Everton. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Neville raser over Adrian-tackling

Næste artikel

Mourinhos United: Grund til optimisme

ANNONCE