Mourinho: Shaw må være tålmodig

Jose Mourinho afviser, at Luke Shaw ikke skulle være en del af hans planer, men den unge back må værne sig med tålmodighed, mener portugiseren.

Det er ikke blevet til mange førsteholdskampe for Luke Shaw i denne sæson. Siden september har den unge englænder kun startet i en enkelt Premier League-kamp, mens han blot har fået spilletid i én kamp siden årsskiftet – 4-0-sejren over Wigan i FA Cuppen.

Jose Mourinho erkender, at den talentfulde forsvarsspiller er nødt til at arbejde sig ind i varmen igen. Det siger portugiseren ifølge Sky Sports.

– Han er nødt til at arbejde og være tålmodig. Mod Watford ønskede jeg en forsvarer på bænken, og forsvareren er en, der kan operere på mere end én position.

– Darmian kan både spille venstre back, højre back og til nøds i midterforsvaret for os, så mit valg faldt på Darmian, uddyber Mourinho.

Mange fans har nok ærgret sig over situationen for Luke Shaw, der kom til United som 18-årig i 2014, men siden har måttet se til fra sidelinjen i lange perioder på grund af skader. 

Mourinho slår da også fast, at Shaw nok skal få sin chance, hvis bare han fortsætter det hårde arbejde, han allerede lægger på træningsbanen.

– Det eneste jeg kan sige er, at Luke arbejder virkelig godt. Han går ikke rundt og har et problem, og han arbejder og kæmper hårdt. Det er intet problem med ham. Han kæmper hårdt for det.

Luke Shaw har i alt spillet 42 kampe for Manchester United siden skiftet i juni 2014. Inden det nåede han at spille 67 kampe for Southampton, for hvem han debuterede som 16-årig i januar 2012.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

- Vidste fra starten, at Mata ville blive vigtig

Næste artikel

Neville: Mourinho tester spillerne

Relaterede artikler
Total
0
Share