Robben: Mephis kan blive en af verdens bedste

Bayern München-profilen Arjen Robben har stor tillid til sin hollandske landsmand, som han spår en stor fremtid under Louis van Gaal.

Med to mål og et oplæg mod Club Brugge viste Memphis Depay sprøde prøver på sit talent i tirsdags, og Manchester United-fans kan godt glæde sig til endnu mere fra hollænderen. Landsholdskollegaen Arjen Robben tror på, at den unge offensivspiller kan blive blandt de bedste.

31-årige Robben har selv spillet sammen med Memphis Depay på det hollandske landshold, hvor han også har haft Louis van Gaal som træner. Det samme havde han i sin første tid i Bayern München.

– Han (Memphis Depay, red.) kan blive en af topspillerne i verden hos Manchester United. Han er allerede på så højt et niveau, men det vil hjælpe ham med at blive endnu bedre at spille i en af de største klubber i verden. Manchester United vil vinde trofæer igen, og det vil han være en stor del af, siger Robben til Daily Mirror.

– Memphis kan blive en komplet spiller under Van Gaals vejledning. Det bliver ikke nemt, det er det aldrig, når der er så mange nye spillere, der skal passe ind, men jeg tror, Louis kan vinde ligaen med Manchester United i år, lyder det fra hollænderen, der selv vandt to Premier League-titler med Chelsea.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Newcastle United

Næste artikel

Mourinho: Snød ikke United for Pedro

ANNONCE